"... man kan opfatte hovedpersonen Nagel som en dionysisk figur i kraft af hans dominerende rolle som hæmningsløs fortæller både for de andre personer i romanen, men også for sig selv og læseren. Mere afgørende er dog selve Nagels oprør der er et tragisk, nietzscheansk forsøg på at udvikle og formulere et kritisk syn på de moralske værdier i samfundet omkring ham. Dette gør han med sig selv som indsats ved at provokere og prikke til normerne for hvad der er godt og ondt. Det er netop samfundets indiskutable dyder Nagel prøver at tage til kritisk behandling, men han står alene, og det er han udmærket godt klar over ... "

     - 'Knut Hamsuns oprør' © Peter Hovmand 2013