"Manden stoppede også op og råbte et eller andet efter dem, men de hørte ham ikke, de stirrede blot på ham, som om tiden stod stille, og de så knap nok René, der kom løbende bag ham, som en lydløs skygge. Det var som om han fløj hen over jorden og selvom der var masser af lys og noget af det blinkede i hans hvide tænder, som han blottede i en strålende, måske grinende grimasse, så var det netop i det øjeblik svært for dem at få øje på ham. På en eller anden måde udviskedes billedet af ham med det muntre, forvrængede udtryk i ansigtet, mens han svingede jernstangen af alle kræfter. Var det lyset der blinkede?"

     - 'Hen over jorden' © Peter Hovmand 2000, 2014